
Besøg Irland
- Øen Irland - kun et hop væk

Hop ind i parlamentet
Irlands politiske system:
Irland er en republik, som er bygget på en demokratisk forfatning fra 1937. Statsformen er bygget på positiv parlamentarisme, hvilket betyder, at regeringen skal have flertal i parlamentet. Der vælges en præsident ved direkte valg, som har stillingen i 7 år ad gangen og som kun kan genvælges én gang.
Det irske parlament består af to kamre: Underhuset består af 166 folkevalgte medlemmer, som vælges ved personaliseret flertalsvalg og overhuset/senatet bestående af 60 medlemmer, som dels bliver udpeget af den irske statsminister og dels via valg af medlemmer fra interesseorganisationer og universiteter. Underhuset har den lovgivende magt, og senatet har kun en rådgivende rolle samt rettigheden til at udsætte lovforslag i 90 dage efter vedtagelse og komme med ændringsforslag. Det er regeringen, som har den udøvende magt, og den dømmende magt ligger hos de politisk uafhængige domstole.